Hvem er vi
Vores venskab går mange år tilbage. Vi har gennem disse år haft fotografiet som vores fælles store interesse. Vi har løbende via sparring udviklet vores evner ud i af forene fotografiet.
Vi har begge specialiseret os indenfor hver vore felter, hvorfor vi sammen har en bred portefølje af billeder.
Vi brænder for det rigtige billede med en x- faktor, derfor bruger vi meget tid på netop at ramme det helt rigtige tidspunkt og øjeblik
Som udgangspunkt justerer vi kun farver, lys og lignende, uden at tilføje elementer, der ikke findes i virkeligheden. Hvis vi skal eksperimentere med Photoshop, placerer vi billederne under kategorien kunst.
Naturligvis er der copyright på alle vores billeder

Her er lidt mere om os

Lars Kleist
Fotograf
Jeg bor på Møn og har derfor en stor kærlighed for nattefotografering, da Møn er certificeret som Dark Sky område. Derfor fylder mælkevejen, galakser, kometer mv. meget i min portfolio.
Landskabsbilleder fylder også meget i min tilgang til fotografiet, ligesom billeder med et tvist af historie. Jeg kaster også kunst ind over mine dronebilleder.
Jeg har ofte været heldig at få billeder vist i DR vejret og TV2, hvor mine billeder vælges til at underbygge historier om vejret. Det er en stor ære for mig, at mine billeder kan bruges til at formidle vigtige og fascinerende vejrrelaterede historier til et bredt publikum.

Steen Jensen
Fotograf
Jeg er opvokset på Møn, og vender derfor ofte tilbage til de velkendte områder på det østlige Møn, som jeg har et særligt forhold til.
Jeg har interesseret mig for foto siden jeg var barn, og dette har siden fyldt meget i min tilværelse. Mit billedsyn og selvkritik er blevet styrket og udviklet gennem mange års aktivt medlemskab af Køge Fotoklub, hvor jeg har lært meget og mødt mange ligesindede
Natur, dyr, fugle og action er mine foretrukne motiver, men jeg har samtidigt en meget alsidig smag, og nyder at eksperimentere med forskellige genrer.





